Efter stor succes med Vol 1. og 2 er vi nu klar med Vol. 3 der igen byder på en herlig rejse i revysangens historie med nye skønne viser fra den store skattekiste med revyviser som nærmest er uudtømmelig.
Igen sker det med forskellige nedslag op gennem tiden og hvor spændende fortællinger om både tiden, viserne og ikke mindst nogle skønne genhør med sangene sørger for at tilhørerne får en både nostalgisk men samtidig også særdeles udbytterig rejse.
I denne udgave vil man for alvor kunne opleve den udvikling som revysangen har gennemgået gennem tiden.
Fra de muntre og nærmest klassiske folkeejede viser som Åh Dagmar, Pige træd varsomt, I den lille have i Pile Allé, Den mellemste køje op til nutidens lidt mere eftertænksomme som Altid for sent, Dansk Idyl, Et lille kompromis og såmænd også det store hit fra cirkus-revyen 2019 om Britta Nielsen.
Kort sagt en rejse der starter i 1896 og slutter i 2019. Og med virkelig spændende historier og viser af bl.a både Dagmar Hansen, Erika Voigt, Osvald Helmuth, Ludvig Brandstrup, Birgitte Reimer, Ulf Pilgård, Lisbeth Dahl og såmænd også Poul Reichardt og Sigrid Horne Rasmussen. Og hvor man får hørt den høje kvalitet som komponister som Kai Norman Andersen, Amdi Riis, Svend Gyldmark, Aage Stentoft og Poul Godske stod for.
Kort sagt et festfyrværkeri af herlige sange der gemmer på herlige grin, tekster til eftertænksomhed, ørehængere der kan synges med på til de mere stille viser med stærke tekster der giver stof til eftertanke.
Igen er det hele kædet sammen af historiske facts, beskrivelser af tiden viserne blev lavet i og nogle baggrundshistorier som kun få kender. Det hele sat sammen så man igen oplever at få en helt ny og spændende oplevelse af en vise man troede man kendte.
Velkommen til vores Vol. 3 i denne fantastiske kulturhistorie som revysangen er og som fortjener at blive fortalt.
De 2 x 45 minutter flyver afsted
© Copyright. All Rights Reserved.